— KREATIV KOMMUNIKATØR —
Jeg arbejder strategisk og kreativt med journalistisk storytelling på tværs af platforme og har erfaring med både ideudvikling og produktion inden for skrift, lyd og video. Jeg gør det komplekse simpelt og står bag kampagner og infomateriale for både private og offentlige institutioner. Jeg ved, at en stærk strategi er udgangspunktet for effektiv kommunikation og fletter den røde tråd ind i formidlingen gennem stærke, serielle formater. Jeg har produceret programmer til DR og TV2 og web- og SoMe-indhold til virksomheder, institutioner og organisationer.
Henriette har gennem 11 år hjulpet os med at formidle vores madindsatser på en rigtig fin og kreativ måde! Ud fra vores spæde idéer og oplæg har hun hver gang grebet opgaven suverænt og kørt hele processen fra start til slut.
Henriette er både empatisk og tillidsvækkende og har derfor virkelig formået at få børn og ansatte gjort trygge og fået fremhævet deres fortællinger og perspektiver. Resultatet har været stemningsfulde, inspirerende film, som vi er rigtig glade for at bruge i forskellige sammenhænge.
Jeg kan varmt anbefale Henriette som en analytisk og kreativ filmmager og historiefortæller!
Astrid Dahl, chefkonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Henriette og jeg arbejdede sammen for første gang under corona-nedlukningen i foråret 2020, hvor alle møder var suspenderet, alle måtte arbejde hjemme hver for sig og al kommunikation foregå på skrift fra pitch til udvikling og feedback.
Vi arbejdede sammen om en dokumentar og to enkeltstående serie-afsnit om en ærlig, kærlig og velreflekteret børnefamilie i de fire uger, frygten for covid-19 lukkede Danmark ned, baseret på familiens egne optagelser efter instruktion af Henriette.
Henriette har flair for at fortælle historier med lige dele ærlighed og kærlighed, og få sine medvirkende til at turde være sig selv. Hun er hurtig, grundig og effektiv, åben for input og ønsker og forstår, hvad man vil med dem. Hun kan læse en tjekliste, har styr på detaljerne, og leverer i god tid ift. deadline. Oven i det er Henriette et virkelig rart menneske, der løfter andre omkring sig og beriger ens dag.
Nanna Holst, Indholdsredaktør, TV2 Kosmopol
TV2 Østjylland, dokumentarserie
— FISKEN PÅ DISKEN —
— ´ERFARINGER —
- 2021 Vallekilde Højskole, Underviser på tilrettelæggeruddannelsen
Varetagelse af undervisningsforløbet herunder planlægning og afvikling og med ansvar for et fagligt højt niveau med både teoretiske og praktiske øvelser. - 2015 IVÆKST, Kursusafholder
Planlægning og afvikling en række kursusforløb for virksomheder med henblik på at styrke deres visuelle markedsføring gennem video. - 2011 - 2025, TAKEAWAY TV
Grundlægger af egen virksomhed, hvor jeg gennem mere end 13 år har indgået i en lang række kommunikationsprojekter både på strategisk og praktisk plan med særligt fokus på video. Jeg har rådgivet og samarbejdet med folk i forskellige teams og på forskellige virksomhedsniveauer og er vant til at indgå i og medvirke til, at ideer bliver til virkelighed. - 2007 - 2010, Ekstra Bladet, Videojournalist
Udvikling og etablering af web-tv kanalen, produktion og versionering af dagshistorier, optagelse, redigering og speak af egne indslag samt vært på live-optagelser. Skrivende journalist på sidelinien.